breddeogudvikling logo

Kids- & Ungdomsnetværk

kids og ungdoms

Kidsvolley.net


kidsvolley logo

ungdom.volleyball.dk

ungdomsvolley

Kåringer 2016

Årets Ungdomsklub 2016 - Ikast KFUM

Den klub der i år kåres til årets ungdomsklub er en klub, der i mange år har været godt kørende på ungdomssiden. Det er en klub med en stor ungdomsafdeling, og som har hold i alle ungdomsrækker.

Klubben er stærkt repræsenteret ved de mange Grand Prix- og weekendstævner, ligesom klubben prioriterer, at de unge deltager i stævner uden for landets grænser.

Klubbens hold deltager stort set altid ved Danmarksmesterskaberne, og historisk set har klubben hentet mange mesterskaber og medaljer på ungdomssiden. Indenfor de sidste par år har pigerne hentet flere medaljer, mens drengene kom tilbage med medaljer ved dette års U16 og U18 mesterskab.

Klubben er baseret på en velfungerende økonomi og en stærk organisation, hvor der ud over bestyrelsen, bla. er et ungeudvalg, som er ungdomsspillernes eget udvalg, der arrangerer sociale aktiviteter.

Klubben har fokus på en langsigtet udvikling af spillerne, hvor et vigtigt mål er, at spillerne har lyst til at spille hele livet. Til at sikre dette mål satses der stort på teknisk udvikling, alsidige spillere ligesom klubben prioriterer ungdomsvolley højere end seniorvolley.

At der er rigtigt mange trænere og leder involveret i ungdomsarbejdet, betyder at den enkelte træner ikke ”brænder hurtigt ud”, men oven i købet har tid og overskud til øvrige volleyball aktiviteter som f.eks. kredsarbejde, talentcentertrænere, talentholdstræner og ungdomslandsholdstrænere.

Og endeligt er klubben kendt for sit store samarbejde med byens idrætsefterskole, som mange af landets dygtige ungdomsspillere frekventerer, og som derigennem får en del af deres volleyballopdragelse i årets ungdomsklub.

Der skal derfor lyde et stort tillykke til Årets ungdomsklub som er Ikast KFUM Volley

Årets ungdomsleder 2016 - Søren Rasmussen

Årets ungdomsleder er en person, der siden 1973 har været aktiv i volleyball på flere planer. Ikke bare har han været aktiv på volleybanen som Kids- og Teentræner, hvor han har taget i mod klubbens ungdomsspillere 2-4 gange om ugen i hallerne, han har også i en menneskealder på kompetent og ansvarlig vis varetaget kassererrollen i klubben.

Siden han var med til at starte Kidsvolley i klubben i 2003, har personen været en hjørnesten i klubbens kids- og teenspilleres ugentlige træning, og har med sin venlige og motiverende træning sørget for, at alle føler sig anerkendt og værdsat. Årets ungdomsleder besidder en evne til, at få alle børn og unge til at føle sig velkommen i hallen og respekteret af hele gruppe, uanset niveau.
Det er inspirerende at mærke hvilken ro, overskud og oprigtig interesse personen møder de unge spillere med, og rigtig mange af klubbens spillere, der har vundet medaljer gennem årene, har været gennem personens kyndige træning.

Samtidig er personen en træner, der gennem alle årene ikke har haft personligt behov for at søge rampelyset eller vinde medaljer, men har fokuseret på trivsel, udvikling og fastholdelse.
Denne egenskab har udviklet sig til at være en del af klubbens identitet og en måde at være på overfor hinanden.

Udover at være en dygtig træner har årets ungdomsleder en særlig evne til, at samle unge omkring sig og inspirere til, at afprøve trænergerningen selv. På denne måde har årets ungdomsleder været en essentiel og utrættelig drivkraft, der har stor andel og ære af klubbens og ungdomsafdelingens udviklingsmiljø, der motiverer de unge til at deltage og tage ansvar.

I denne sæson har personen ufortrødent fortsat kids- og ungdomsarbejdet til glæde for både spillere, forældre, trænere. Til trods for begrænset træningstider og plads formår personen at opretholde spilleglæden hos hele flokken, på en ydmyg og nærværende facon.

Årets ungdomsleder har allerede brugt en menneskealder i volleyballs tegn, og rakt ind i så mange unge menneskers liv, at ydmygheden må vige for en velfortjent hæder og et ønske om, at mange flere børn og unge i årene frem må få glæde af personens smittende væsen.

Det er med stor glæde at kåre Søren Rasmussen fra Team Køge Volley som årets ungdomsleder.

Årets klub gnist 2016 - VK Holbæk

Denne klub er karakteriseret ved at være en klub, hvor det sociale aspekt er i højsædet. Det sociale fokus kommer til udtryk internt på holdene, men også i den grad i den ”hele klub”. Flere gange afholdes arrangementer, hvor alle medlemmer fra kids til motionsspillere deltager. Klubben italesætter og sætter en ære i denne røde tråd i klubben.

Klubben er dygtig til at lave anderledes og sjove aktiviteter med spillere, og til tider også for spillernes venner. Fx har frivillige fra klubben udviklet et helt koncept til Volley-fødselsdag med fokus på Disney filmen Frost – selvfølgelig med afsæt i Volleyball. Men også aktiviteter som sommerferieaktiviteter, overnatning, bålhygge mm er alle ting der kan opleves som kids- og ungdomsspiller i klubben.

Klubben har en stærk gruppe af flere frivillige og trænere, som løser mange af opgaverne, men også perifere frivillige byder ind, når der for eksempel er klubudviklingsmøde i foreningshuset.

Klubben arbejder målbevidst med at rekrutterer til deres Kidsafdeling. Klubben kaster sig fx ud i projekter i den åbne skole, og har succes med dette. På ganske kort tid fik klubben etableret kontakt med skolen og fik gennemført skolebesøg 2x2 lektioner for 3. klasserne og samtlige klasser på 3. årgang var afslutningsvis med til et skolestævne. Her er klubben igen karakteriseret ved, at det er forskellige frivillige, der byder ind med at tage tjansen. Opgaven hænger altså ikke kun på 1 træner.

Her har vi altså en klub, der brænder for den ”hele klub”, det sociale er i fokus, de er åbne for nye projekter, det er derfor en fornøjelse at kåre VK Holbæk som året Klubgnist


Årets Persongnist - Torben Christensen

Årets persongnist er en person, der i 2015 har startet en ny kidsklub op. Det er en person, der har været med til at sætte Kidsvolley på Danmarkskortet et sted, hvor der ikke før har været spillet Kidsvolley. Kidsvolley har i år været for 1.- 4. klasse men allerede fra næste år udvides kidsafdelingen til også at have 5. og 6. klassetrin med. Denne udvikling har vores persongnist i høj grad en ære for.

Vores person er ikke en mand af få ord, og hvis man selv vil blive klogere, er det vigtigt at lytte, når han siger noget. Han er åben for nytænkning og tager udfordringerne op efterhånden, som problemer opstår. Han er lyttende og vurderer sagerne, inden han sætter gang i nye tiltag.

Hele personens engagement har smittet af i lokalområdet, så når der har været indkaldt til hygge og spil med forældre og søskende, har der været samlet op til ca. 100 personer. Dette viser os også, at det er en person, der har både det faglige på plads, men som også vægter det sociale liv i klubben, hvilket naturligvis er meget vigtigt i et kids-miljø.
Vores person gnist har også formået at få skolerne i området interesseret i Kidsvolley, ved bl.a. at arrangere skolestævner og få skolerne med i ”Volley i Skolen” hvilket forhåbentligt kommer til at kunne ses i medlemstallet fremover.

Persongnisten er så heldig at være i en forening, der har dette mål: ”Vi vil i 2020 være den bedste forening at være i som medlem, træner, forældre eller frivillig”.
– Og i DVBF er vi sikker på, at vores person gennem Kidsvolley vil være med til at opfylde dette mål.

Jeg er derfor rigtig glad for at kunne kåre Torben Christensen fra Uldum IF til at være årets persongnist.

Kontakter

Peter Morell

Peter Morell
Bredde- og Udviklingschef
Mob.: +45 2372 2764

Christina Attrup Juhl

Christina Attrup Juhl
Udviklingskonsulent
Mob.: +45 5192 3254

Niels Kliim

Niels Kliim
Udviklingskonsulent
Mob.: +45 26 200 900

Randi Fechtenburg

Randi Fechtenburg
Udviklingskonsulent
Mob.: +45 2929 5871

Sara Lilja Jensen

Sara Lilja Jensen
Udviklingskonsulent
Tlf.: +45 4326 2718
Mob.: +45 6160 1282

Mads Brocki Rosager

Mads Brocki Rosager
Projektansat
Mob.: +45 4260 4218

Casper Bjerg

Casper Bjerg
Projektansat
Mob.: +45 2212 2247

Skafte Herskind

Skafte Herskind
Projektansat
Mob.: +45 2849 1580

Mie Nonbo Holck

Mie Nonbo Holck
Projektansat
Mob.: +45 2536 3820

Julie Elton

Julie Elton
Projektleder Vild med Volley
Mob.: +45 2369 6234

Andre volleysider


Beachvolley
     

Kidsvolley 

Bedstevolley   

Skolevolley   

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login

Du skal kun logge ind, hvis du er administrator af siderne, eller hvis du skal udfylde en brugerundersøgelse.